Hjemmeunderviste børn i danske kommuner 2017

Foreningen frilæring.dk har kontaktet alle 98 danske kommuner i første halvår af 2017, og spurgt til, hvor mange hjemmeunderviste børn der var i kommunen.

90 (92%) kommuner har svaret at de sammenlagt har 349 hjemmeunderviste børn.

Der er 669.576 børn i alderen 6 til 16 år i Danmark. De 90 kommuner der har svaret, har tilsammen 623.621 børn.

København har i 2017 62 hjemmeunderviste børn, i modsætning til 2013 hvor der var 26, og 2009 hvor der var 17. Aarhus kommune er gået fra 7 hjemmeunderviste børn i 2009, til 11 i 2013, og 16 i 2017.

22 kommuner har oplyst at de ingen hjemmeunderviste børn har i 2017.