Filosofi & Metode

Overordnet forståelse.

Vi vælger at opfylde undervisningspligten for vores børn ved hjemmeundervisning. Dette gør vi, for at kunne tilgodese det enkelte barns interesser, rytme og indlærings-stil. Vi mener, at man lærer bedst og mest effektivt når man er motiveret for det, udviklingsmæssigt parat til det og aktivt engageret. Hjemmeundervisningen sikrer børnene ejerskab over egen læring og sætter dem i stand til gradvist at tage ansvar for deres personlige uddannelsesprojekt.

Vi benytter os ikke af forudbestemte læseplaner, men trækker i stedet læring ud der hvor den naturligt hører til. Gennem det dagligdags liv berører vi en lang række fagområder (se konkrete eksempler på dette nedenfor) og børnene præsenteres for en bred vifte af emner og aktiviteter som de har mulighed for at beskæftige sig med på deres respektive niveauer. Børnene lærer gennem konkrete situationer, som en integreret del af deres dagligdag. Det kan eksempelvis være regning i forbindelse med indkøb eller tekstforståelse når vi læser et eventyr. Vi taler kontinuerligt om hvilke begreber og/eller teknikker der bruges i en given situation, eller hvilke problemstillinger der bliver bragt frem.

Pædagogisk set læner vi os op ad tanker som bl.a. John Holt, Maria Montessori og Freinet har udtrykt dem. Det betyder, at børnenes engagement er alfa og omega, og at hovedfokus er at de selv skal kunne investere sig aktivt i det de laver. Vi ser på viden og kompetencer som en del af en helhed, hvor kompetencer er værktøjer, viden er anvendelse af disse værktøjer. Det kan sammenlignes med et bygningsværk: noget er fundament og noget er design og udsmykning. I læringsmæssig forstand kan man se på tre grundlæggende kompetencer som fundamentet; læse, skrive og regne. Disse tre basisfærdigheder udgør det fundament hvorpå alt andet kan bygges. Viden, om alt mellem himmel og jord, er det man herefter bygger på sit fundament. Hvordan hver enkelt persons bygningsværk opføres og ser ud, både er og bør være forskelligt, afhængigt af den pågældendes behov, ønsker og kontekst. Derfor fastlægger vi ikke et pensum på børnenes vegne, men støtter dem i at udvikle deres eget, med sigte på at de opnår solide grundlæggende færdigheder som gør det muligt for dem selv at opsøge og tilegne sig den viden de har brug for.

 

Materialer og ressourcer.

Ud fra en opfattelse af, at læring ikke kan adskilles fra ”resten af livet” deler vi heller ikke materialer op i forskellige kategorier, hvor noget er til ”undervisningsbrug” og andet ikke – vi gør brug af alt forhåndenværende. Viden og kompetencer erhverves såvel fra en kogebog eller en Netflix-dokumentar som fra et computerspil, et opgaveark eller en snak med fiskehandleren. Vi slår ting op på google og tjekker facts. Vi bruger Youtube, biblioteket og andre mennesker med viden og kompetencer vi ikke selv har. Vi saver og hamrer, laver mad, lapper cykler, spiller fodbold, ser film, lægger gulvtæpper på, læser, danser, spiller kort osv osv. Dialog og konkret anvendelse er grundsten i børnenes læring. Vi samtaler rigtig meget, og uddyber når det er relevant, og børnene tilegner sig færdigheder og viden gennem en fortløbende og organisk proces.'

 

Konkret udformning.

Følgende tre eksempler anskueliggør hvordan denne læringsforståelse tager sig ud i praksis:

a) I forbindelse med en rejse til Frankrig taler vi om valuta og hvorfor nogle europæiske lande har valgt at have en fælles møntenhed. Vi omregner fra Euro til Dkk og omvendt, og sammenligner prisniveau og vareudbud. Vi taler om told og moms, og regner på om der er varer det kan betale sig at købe i udlandet. Vi har således haft fransk, matematik, historie og samfundsfag uden at dette er opdelt i afgrænsede kasser.

b) Vi læser historien om Konen i Muddergrøften. Vi taler om hvad temaet er og hvilken morale man mon kan tage med sig. Vi snakker om hvad en kejser er, hvad en pave er, om forskellige styreformer og om forskelle på katolicisme og protestantisme. Vi sammenligner med fortællingen om Konen med Æggene og taler om hvilke grunde mennesker kan have til at søge stadig større rigdom eller status. Her har en læsestund berørt fagområder som dansk, historie og religion.

c) Vi spiser grapefrugter og taler om hvor de kommer fra. Vi finder Florida på et kort og taler om klima og hvilke typer frugter der vokser forskellige steder. Vi undersøger forskelle og ligheder på diverse typer citrusfrugter og taler om vitaminer, skørbug, fortidens sørejser og konservering af mad. Vi kommer også ind på klimaforandringer og forurening. Hvis vi opdelte det i fagkasser, ville det hedde bl.a. biologi, geografi og historie.

Billedet nedenfor (lånt fra Sandra Dodd) illustrerer meget simpelt mekanismen i ”tankespring” - hvordan et emne fører til et andet. Hver cirkel kan blive center for nye cirkler og så fremdeles. Man ser her tydeligt hvordan et åbent og interaktivt miljø, hvor der samtales og udforskes om talrige emner, helt uundgåeligt vil føre til oplysning, undren, eftersøgning, diskussion og læring om mangt og meget.

 

Illustration of "connections" by Sandra Dodd

 

En læringsproces der foregår på denne måde, er ikke lineær men kan sammenlignes med et puslespil, hvor en masse enkeltstående brikker (læringselementer) efterhånden samles til en helhed. Man starter måske med at samle et hjørne med en masse blå nuancer, men så ser man to grønlige brikker der tydeligvis passer sammen, og man hopper til at samle dem, og lader det blå hjørne ligge for en tid. Måske starter man med kanten af puslespillet, hvor man har en lang række af brikker, men intet rigtigt overblik over det samlede billede endnu. Måske får man samlet et stort område hvor man tydeligt kan se hvad det forestiller, måske får man samlet mange mindre områder hvor det ikke fremgår så klart, endnu. Man arbejder intenst i perioder, helt opslugt, i andre perioder laver man måske en fire-fem brikker om dagen. Man holder pauser, går helt væk fra det sommetider, indtil man til sidst står med det færdige billede.

 

Evaluering.

Fordi viden og kompetencer ikke er til for at andre kan tjekke om man har dem, men for at tjene et konkret formål, indgår ekstern evaluering ikke i vores liv. Børnene lærer ikke at læse for at vi voksne kan bedømme deres kunnen, men fordi de kan *bruge* den færdighed til noget meningsfyldt. Af samme årsag lærer de ikke noget på et bestemt tidspunkt i deres liv, fastsat af andre, men på netop det tidspunkt hvor den givne færdighed eller viden er relevant for dem. Derfor evaluerer vi ikke på børnenes læring, ved at holde den op mod et forudbestemt mål eller et eksternt sammenligningsgrundlag (baseret på fx alder). Vi støtter børnene i at lære at selv-evaluere i forhold til hvad de har af ønsker og behov; hvilke kompetencer har jeg brug for at have, for at opnå de ting jeg gerne vil? hvad har jeg brug for at gøre for at kunne x, y eller z?

Børnenes eget udbytte er den eneste relevante målestok for al meningsfyldt læring, og vi voksnes rolle er at følge dem tæt i deres udforskning og læringsproces, så de til enhver tid kan komme så langt eller kort de ønsker indenfor noget.

 

Det sociale aspekt.

Det er vigtigt for os, at være en del af det omkringliggende samfund, lokalt og bredere. Vi er derfor med i flere forskellige netværk for hjemmeundervisere, både i Danmark og i udlandet. Her mødes vi med andre for at udveksle, hygge, snakke, lege og lære sammen. Børnene deltager desuden i forskellige sportsaktiviteter, klubber eller andet, efter behov og ønsker. Sociale kompetencer er vigtigt, og tilegnes på samme måde som alle andre kompetencer; ved at bruge og træne dem. Vi mener, at disse erhverves bedst på frivillig basis, hvor det enkelte barns personlighed respekteres og hvor hverken introvert eller ekstrovert ses som ’bedst’ men bare som forskellige måder at være på.