Alt om hjemmeundervisning

I denne FAQ har vi samlet de spørgsmål, vi oftest hører om hjemmeundervisning. Nogle af spørgsmålene henviser til uddybende artikler. Har du et spørgsmål, der ikke står på listen? Skriv til os her.

Tilbage til toppen

1) Hvorfor vælge at hjemmeundervise?

Der er lige så mange grunde til at hjemmeundervise, som der er hjemmeundervisere. Vi er alle nået til denne beslutning af individuelle årsager. 

For nogle er beslutningen fx kommet efter år med hjemmepasning inden den undervisningspligtige alder, mens den for andre er dukket op som konsekvens af et skoleforløb, som ikke har fungeret.

For nogle er hjemmeundervisning et naturligt valg igennem hele grundskolen, mens det for andre er noget, man vælger at gøre i nogle år - eller måske blot i en kortere periode, mens man venter på skoleskift eller er på længere rejse.

Hjemmeundervisning kan give mulighed for at tilrettelægge grundskoleuddannelse, som passer lige til det enkelte barn, eller til den enkelte families situation - uanset om det så handler om, at man ønsker en høj faglighed, en høj grad af frihed, eller noget helt tredje.

Har du brug for at snakke med nogen, der har taget springet? Som medlem af Fri Læring har du mulighed for at deltage i snakken med andre hjemmeundervisere i vores Facebookgrupper for medlemmer eller på vores lukkede forum.

Tilbage til toppen

2) Hvilken lovgivning hører hjemmeundervisning under?

Hjemmeundervisning er en grundlovssikret ret. Grundlovens § 76 lyder således:

“Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”

Derudover er hjemmeundervisning omtalt i Friskolelovens kapitel 8, § 34, 35 og 36:

“§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 36. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.”

I Folkeskoleloven omtales hjemmeundervisning også i §33 om undervisningspligtens opfyldelse, men ellers finder denne lov ikke anvendelse i forbindelse med hjemmeundervisning.

Tilbage til toppen

3) Skal man have særlige kvalifikationer for at hjemmeundervise?

Nej. Alle kan vælge at hjemmeundervise, og der er ingen formulerede krav om særlige kompetencer eller kvalifikationer i lovgivningen. 

I nogle kommuner skal man “ansøge” om at hjemmeundervise, og nogle af dem spørger i “ansøgningen” ind til forældrenes kompetencer - men det er der faktisk ikke hjemmel til i lovgivningen. Der står blot, at man skal meddele, at man vil hjemmeundervise. 

Tilbage til toppen

4) Kan jeg få økonomisk tilskud til at hjemmeundervise?

Nej. Som hjemmeunderviser afholder man selv alle udgifter. 

Foreningens medlemmer har adgang til en række læringstjenester samt rabatter - det kan du læse mere om her

Derudover giver de fleste museer etc. adgang til skolepriser for hjemmeundervisere. 

Hvis du af kommunalbestyrelsen er godkendt til at hjemmetræne et barn med “betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service”, kan du være berettiget til tabt arbejdsfortjeneste - snak med din sagsbehandler, hvis du har behov for information om dette.

Tilbage til toppen

5) Hvordan fortæller jeg kommunen, at jeg vil hjemmeundervise?

Ifølge Friskolelovens § 34, stk 1 og 2, skal du meddele kommunalbestyrelsen, at du vil hjemmeundervise. Meddelelsen skal indeholde følgende information:

  • hvilke børn der skal deltage i undervisningen
  • hvor undervisningen foregår
  • hvem der skal undervise børnene

Selvom der i loven står, at meddelelsen sendes til kommunalbestyrelsen, så er det i praksis ofte til skoleafdelingen, at henvendelsen skal rettes. Mange kommuner omtaler efterhånden hjemmeundervisning på deres hjemmesider, og her vil du ofte kunne se, hvortil du skal skrive.

Hvis du tager dit barn ud af en skole for at overtage undervisningspligten selv, kan du oplyse skolen om dette direkte. Det er muligt, at kommunen også kontakter skolen ved skiftet til hjemmeundervisning, men der er ingen klare nationale retningslinjer for dette. Er du usikker på, hvordan du skal forholde dig, kan du henvende dig til din kommunes skoleafdeling og spørge.

Hvorvidt du skal informere årligt om fortsat hjemmeundervisning, afhænger af den enkelte kommune. Nogle steder spørger de ikke igen, mens de i andre kommuner henvender sig hvert år omkring skolestart. Du behøver ikke selv at tage kontakt til kommunen for at bekræfte fortsat hjemmeundervisning - du kan blot svare, hvis du skulle høre fra dem.

Tilbage til toppen

6) Hvad betyder det, at undervisningen skal “stå mål med” hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Det er et godt spørgsmål. Grundlæggende betyder det, at barnet efter 9. klasse skal have samme muligheder for at gå videre i uddannelsessystemet som sine jævnaldrende, som har gået i folkeskolen. Det betyder altså ikke, at barnet skal have fået en undervisning, som er magen til folkeskolens.

Denne formulering bruges også om friskolerne, og du kan se en forklaring på begrebet i denne vejledning til Friskoleloven.

Tilbage til toppen

7) Hvad med det sociale?

Børn er ikke kun sociale i skoler men også udenfor - fx med deres familie, venner på vejen eller andre. Hjemmeunderviste børn er måske sjældent sammen med 27 andre børn i alle hverdage - men det betyder ikke, at de ikke kan opleve masser af situationer, der giver dem muligheder for at få venskaber og udvikle sociale kompetencer. 

Mange hjemmeundervisere anvender netværk som vores Facebookgrupper for medlemmer til at arrangere aktiviteter sammen med andre. Der findes også et stort antal lokalgrupper, både online og fysisk, som jævnligt mødes omkring både læringsaktiviteter og sociale arrangementer. Ofte henvender disse aktiviteter sig til blandede aldersgrupper, fordi man mødes som familier. 

Ligesom børn i skoler også har fritidsaktiviteter som sport eller lignende, så er det naturligvis også muligt for hjemmeunderviste børn, og det giver god mulighed for socialt samvær med andre med samme interesse. Når barnet er gammelt nok, er ungdomsskole også en mulighed.

Tilbage til toppen

8) Kan mit hjemmeunderviste barn gå i SFO?

Nogle hjemmeunderviste børn går i SFO sammen med børn fra lokale skoler, men man har som hjemmeunderviser ikke krav på en plads i en SFO eller anden institution, da de er tilknyttet skolerne. Hvis du gerne vil undersøge mulighederne, skal du derfor kontakte den pågældende SFO for at høre nærmere.

Tilbage til toppen

9) Hvor mange børn hjemmeundervises i Danmark?

Der findes ingen officielle optællinger af hjemmeunderviste børn i Danmark. Foreningen har tidligere ved 2 lejligheder henvendt sig til alle kommuner for at forsøge at få overblik over antallet af hjemmeunderviste børn - først i 2014 og igen i 2017. Du kan læse tallene fra 2017 her

I perioden fra 2017 har vi i foreningen mærket interessen for hjemmeundervisning vokse, og derfor er vores fornemmelse, at antallet af registrerede hjemmeundervisere også er steget. 

Tilbage til toppen

10) På hvilke måder kan man hjemmeundervise? 

Der er mange tilgange til hjemmeundervisning. Ofte ændrer tilgangen sig for den enkelte familie, som årene går, og man bliver mere bevidst om, hvad der fungerer godt for en.

Vi arbejder på en længere artikel om hjemmeundervisningens mange forskellige facetter, krydret med eksempler fra familier, men her kommer en lille smagsprøve.

“Skole hjemme” er et udtryk, som kan bruges til at beskrive tilgange, der i form minder lidt om skolens. Det kan fx være, at man bruger: 

  • folkeskolens pensum - bøger og opgaver, som også anvendes i folkeskolen
  • Waldorf (Steiner) pensum med opgaver og bøger
  • online undervisning fra nogle af de udbydere, der er kommet på markedet i Danmark indenfor de senere år
  • eller en hel række andre programmer eller tjenester, som planlægger undervisningen

Unschooling er interessebaseret (“fri”) læring, og det har fået en del opmærksomhed de senere år. Unschooling handler om, at der ikke er faste forventninger til pensum eller læring, men at læringen i stedet styres af barnets interesser og lyst. Forældrene (eller andre) er ikke lærere i traditionel forstand men snarere guides eller inspiratorer, og børnene har mulighed for selv at vælge, hvad de fordyber sig i og hvornår. Derfor vil hverdagen også tage sig vidt forskelligt ud fra den ene familie til den anden.

World schooling er også blevet populært og handler om at være på rejse, mens man lærer. Man kan både anvende pensum og fri læring, mens man rejser, men unikt for world schooling er, at man oplever verden, andre kulturer, sprog og egne, og ambitionen er netop ofte at give mulighed for unikke læringsoplevelser samt udvide horisonter og perspektiver.

Virkelighedens hjemmeundervisning er sjældent helt skarpt opdelt i ovennævnte eller andre kategorier. Faktisk vil det ofte være en skøn blanding, med mere af noget end andet - unikt og tilpasset den enkelte familie.

Tilbage til toppen

11) Hvilke materialer skal jeg bruge, når jeg hjemmeunderviser?

Det kommer helt an på, hvad dig og dit barn er til! Der er ingen faste krav til anvendte materialer for hjemmeundervisere. Eksempler på ting, der kan bruges i undervisning/læring er:

  • Undersøgelse og samtaler
  • Bøger
  • Online undervisning
  • Film og computerspil
  • Forsøg
  • Skriftlige arbejder
  • Oplevelser - udflugter, museumsbesøg

Der er altså ikke rigtigt nogen grænser for hvad, I kan lære noget af :-)

Hvis du hjemmeunderviser et barn i udskolingen (7.-9. klasse), som har planer om at søge ind på ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse, kan det dog være en god idé at tænke ind, at barnet enten skal aflægge folkeskolens afgangseksamen eller en optagelsesprøve og derfor skal kende til det materiale, der omfattes af disse. Det kan du læse mere om i vores artikel om optagelse på ungdomsuddannelse.

Tilbage til toppen

12) Hvordan planlægger jeg min undervisning?

Du bestemmer selv, hvordan din undervisning skal tilrettelægges, og der er ingen krav om, at du skal lave undervisnings- eller læreplaner. Du kan derfor vælge frit, om du vil bruge et fastsat pensum eller følge dit barns interesser - du skal blot huske på “stå mål med” kravet.

Hvis du ønsker at benytte dig af læreplaner, kan du evt. sætte dig ind i folkeskolens fælles mål. Du kan også købe dig til et pensum, som I kan følge i hjemmeundervisningen - eller købe adgang til en online skole.

Tilbage til toppen

13) Skal det være mig, der hjemmeunderviser mit barn?

Nej. Der er ingen krav om, at det skal være dig selv, som hjemmeunderviser dit barn. Undervisningen kan fx forestås af:

  • et familiemedlem
  • en betalt underviser
  • en friskole under hjemmeundervisningslovgivning
  • en online skole

Nogle vælger at lade barnet hjemmeundervise af andre, fordi forældrene har arbejde, som forhindrer dem i at være hjemme med barnet. Andre gange benyttes undervisning i andre i enkelte fag, som forældrene ikke føler sig rustet til at undervise i. 

Det er dog vigtigt at vide, at selvom du ikke selv hjemmeunderviser barnet rent praktisk, så er du i lovens øjne ansvarlig for undervisningen. Derfor er det også dig, som skal kunne vise tilsynet, at undervisningen er forsvarlig.

Tilbage til toppen

14) Skal hjemmeundervisning foregå på dansk?

Nej. Kun i danskfaget skal undervisningen foregå på dansk. Det betyder, at hvis du er kommet til Danmark fra udlandet, så må du gerne undervise i alt andet på dit eget sprog - og det er da også en fordel at undervise i det meste i det sprog, man er mest flydende i. 

Husk, at det ikke behøver at være dig selv, som underviser. Hvis du ikke selv taler dansk, kan du derfor overveje at få en anden til at undervise i danskfaget. 

Tilbage til toppen

15) Kan jeg hjemmeundervise i 10. klasse?

Det er et lidt svært spørgsmål. 10. klasse er nemlig udenfor undervisningspligten, som kun går fra 0. til 9. klasse, og derfor hersker der lidt forvirring omkring retten til at hjemmeundervise “officielt” i 10. klasse. Vi har derfor skrevet en lille artikel om dette emne, som du kan læse her.

Tilbage til toppen

16) Kan mit hjemmeunderviste barn komme ind på en ungdomsuddannelse? 

Ja! Hjemmeunderviste børn kan sagtens komme videre i uddannelsessystemet. Det foregår dog lidt anderledes, end når børn fra folkeskolen går videre, og det kræver noget forberedelse og viden om uddannelsessystemet at nå dertil. 

Derfor har vi skrevet en artikel, hvor vi går i dybden med optagelse på ungdomsuddannelserne, og i den kan du læse alt om uddannelsesparathedsvurdering, optagelsesprøver og lignende.

Tilbage til toppen

17) Skal mit barn være indskrevet i en skole?

Nej. Dit barn kan ikke både være indskrevet på en skole og så blive hjemmeundervist samtidig. Enten har du ansvaret for undervisningspligtens opfyldelse selv, eller også ligger det hos en skole.

Dit barn kan dog være registreret på distriktsskolen for at være tilknyttet en tilsynsførende fra skolen.

Tilbage til toppen

18) Hvem fører tilsyn med hjemmeundervisning?

Ifølge Friskolelovens § 35 er det kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med hjemmeundervisningen. I praksis betyder det, at langt de fleste tilsyn udføres af ansatte ved distriktsskolen (den skole, dit barn “hører til”, hvis det går i folkeskolen). 

I nogle kommuner er det PPR-medarbejdere eller andre ansatte ved kommunen, som udfører tilsynet. Enkelte steder udføres tilsyn af konsulenter, som hyres af enten skole eller kommune.

Tilbage til toppen

19) Hvor skal tilsynet foregå?

Loven nævner ikke, at tilsynet skal foregå et bestemt sted, og det kan derfor være noget, der aftales individuelt mellem hjemmeunderviser og tilsynsførende.

Nogle hjemmeundervisere foretrækker, at tilsynet kommer på besøg i deres hjem, mens andre foretrækker, at tilsynet udføres ved et besøg på skolen.

Det kan være en fordel, at tilsynet føres hjemme, hvor barnet er i trygge rammer og også kan gå afsides, hvis det ikke er nødvendigt for tilsynsbesøget, at barnet er til stede under hele mødet.

Du kender dit barn bedst, og derfor er du også den bedste til at vurdere, hvor tilsynet med fordel bør gennemføres - men der er ingen regler for det, og du har derfor ikke krav på, at det afholdes enten hjemme eller ude.

Det første møde mellem hjemmeunderviser og tilsynsførende kan med fordel tages på den tilsynsførendes kontor eller lignende, uden deltagelse af børn. Under mødet skal tilsynet tilrettelægges og aftales, og derfor er barnets tilstedeværelse unødvendig.

Tilbage til toppen

20) Hvordan foregår tilsynet?

Det kan se meget forskelligt ud. Tilsynet bør tilrettelægges i et samarbejde mellem dig og den tilsynsførende på en måde, der gør det muligt at sikre, at:

  • den tilsynsførende kan udføre sin opgave med at vurdere, om undervisningen er forsvarlig
  • du ikke oplever krav, der går ud over din metodefrihed eller som mangler hjemmel i lovgivningen
  • der tages hensyn til dit barn

Formålet med tilsyn er at sikre, at barnets undervisning er forsvarlig og kan “stå mål med” folkeskolens som nævnt tidligere. Derfor handler det grundlæggende om at vise, hvad dit barn lærer. Hvordan det kan gøres, kommer vi ind på i de næste to spørgsmål.

Tilbage til toppen

21) Hvad kan tilsynet kræve af mig? 

Som nævnt behandles hjemmeundervisning kun i en enkelt paragraf i Grundloven samt kapitel 8 i Friskoleloven. Der er ikke mange detaljer, og derfor kan det også variere temmelig meget, hvad tilsynet forventer eller kræver. 

Friskoleloven siger sådan her:

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Tilsynet kan altså ifølge loven anvende prøver i nogle fag - men det betyder ikke, at alle kommuner eller tilsynsførende forventer at teste dit barn som en del af tilsynet. Det betyder heller ikke, at du ikke kan foreslå andre måder at anskueliggøre dit barns læring, hvis nu din tilsynsførende forventer at afholde prøver. Læs mere i spørgsmålet “Hvordan viser jeg tilsynet, at mit barn lærer?”.

På nogle kommuners hjemmeside kan du finde information om, hvordan de fører tilsyn. Et medlem af foreningen har lavet en oversigt på Google drev, og i den mappe kan du også finde en række dokumenter fra de kommuner, som har gjort den slags tilgængeligt.

Men én ting er en kommunal plan for tilsynet - en anden er hvad den enkelte tilsynsførende vælger at gøre i praksis, og hvad I kan aftale i et samarbejde. Du har i langt de fleste tilfælde selv mulighed for at have indflydelse på, hvordan tilsynet kan foregå.

Lige nu (sommer 2021) arbejdes der hos STUK på en vejledning til kommunerne om hjemmeundervisning. Fri Læring er høringsberettiget og har derfor gennemgået og kommenteret det udkast til vejledningen, som udkom kort før sommerferien. Vi skriver naturligvis her, så snart den endelige vejledning er udgivet. 

Tilbage til toppen

22) Skal mit hjemmeunderviste barn sprogvurderes?

For at kunne svare på det spørgsmål, skal vi først se på de 3 sprogvurderinger eller -prøver, der kan være tale om:

  • obligatorisk sprogvurdering ved 3 år
  • sprogvurdering i børnehaveklassen
  • sprogprøver i folkeskoler og frie grundskoler

Ifølge Dagtilbudslovens §11, stk. 2, så skal kommunalbestyrelsen sørge for, at der omkring 3-års alderen gennemføres en sprogvurdering af alle børn, som ikke er optaget i et dagtilbud. Hvis den ikke gennemføres ved 3 år, skal den gennemføres inden “skolestart”. Der er altså ikke mulighed for at sige nej til denne vurdering, da den ikke kun foretages i dagtilbud men også udenfor. Du kan læse mere om sprogvurderingen her hos Undervisningsministeriet.

Taler vi derimod om sprogvurderingen i 0. klasse, så er vi ovre i folkeskolen, som du kan se her i Bekendtgørelse om undervisning i 0. klasse, §3. Denne sprogvurdering finder altså ikke anvendelse for hjemmeundervisere.

Sprogprøverne skal anvendes i folkeskoler og på friskoler, som det fremgår her hos Undervisningsministeriet. Dette uddybes i vejledningen til bekendtgørelsen om sprogprøver, punkt 5. De skal altså heller ikke anvendes ved hjemmeundervisning.

Tilbage til toppen

23) Hvor ofte skal jeg have tilsyn?

Der er ingen regler for hyppigheden af tilsyn. I lovgivningen står som nævnt ovenfor at “Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver…”. Praksis er ofte 1-2 gange om året, men nogle kommuner ønsker hyppigere tilsyn.

Hvis undervisningen ikke godkendes, skal der føres et nyt tilsyn 3 mdr senere ifølge loven. 

Når nogle kommuner vælger at føre tilsyn 4 eller endda 6 gange årligt, kan det derfor virke som om, man er under skærpet tilsyn hele tiden. Vi har bedt Styrelsen for Undervisning og Kvalitet om i deres vejledning til kommunerne om hjemmeundervisning at informere kommunerne om, at denne praksis ikke er rimelig, og at henstille til maksimalt 2 årlige tilsyn, når der ikke er tale om skærpende omstændigheder. 

Lovgivningen nævner også, at “Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.” Det bruges dog tilsyneladende sjældent i praksis. 

Tilbage til toppen

24) Hvordan viser jeg tilsynet, at mit barn lærer? 

Der er mange måder at dokumentere undervisningen på. Vi arbejder på en længere artikel om netop det emne, fordi det er et spørgsmål, som fylder meget for hjemmeundervisere, og fordi det kan variere så meget.

Her er en ganske kort opridsning af nogle af mulighederne for at kunne dokumentere undervisningen:

  • Brug af skolebøger/opgavebøger
  • Dagbog/logbog med beskrivelse af læring, evt med billeder
  • Årsberetning, der samler op på årets læring
  • Videoer, der viser læringssituationer

Disse materialer kan så deles med tilsynsførende ved tilsynsbesøget og danne grundlag for en samtale mellem jer, som dit barn afhængig af alder kan deltage i.

Hvis du foretrækker andre måder, kan det også være, at du og din tilsynsførende kan aftale, at vedkommende overværer noget af jeres undervisning, ligesom man bruger det ved tilsyn på friskoler.

Nogle hjemmeundervisere forbereder aktiviteter, som de laver sammen med barnet under tilsynsbesøget - eller laver en demonstration eller et lille oplæg om et emne, de har brugt særlig tid på. 

En anden mulighed er brugen af tests, som fx de nationale tests eller folkeskolens standardiserede tests. Brug af disse giver kun rigtigt mening i tilfælde, hvor folkeskolens pensum er blevet fulgt, da de er udviklet specielt til dette pensum.

Tilbage til toppen

25) Hvad sker der, hvis tilsynet ikke godkender min undervisning?

Hvis tilsynet ikke vil godkende din undervisning som forsvarlig, har du ifølge loven ret til en ny vurdering efter 3 mdr. Hvis du ikke mener, at vurderingen er rimelig, kan du klage - se hvordan her på borger.dk

Tilbage til toppen

26) Hvad gør jeg, hvis der opstår konflikter?

Ofte handler konflikter om udførelsen af tilsynet, hvis hjemmeunderviseren oplever, at kravene virker urimelige. Det kan eksempelvis være krav om anvendelse af standardiserede tests fra folkeskolen, da mange hjemmeundervisere finder det urimeligt at teste et barn ud fra en målestok, det ikke skal følge. Det kan også være en forventning om hyppige tilsynsbesøg, som af hjemmeunderviseren opleves som et urimeligt pres.

Ved alle uenigheder er det vigtigt at holde hovedet koldt. Man opnår sjældent meget ved at skændes. Det betyder ikke, at man ikke skal holde fast i sin overbevisning, men bare at man kommer længere med at argumentere og forsøge i samarbejde at skabe nogle rammer, alle kan leve med.

Somme tider sker det dog, at alle forsøg på at skabe et samarbejde strander. Her kan det blive nødvendigt at gå til nogen længere oppe i hierarkiet. Det kan fx være skolelederen, hvis uenighederne er med en tilsynsførende fra skolen. Det kan også være kommunens skoleafdeling, eller i sidste ende kommunalbestyrelsen. Det kan være en god idé, at al kontakt er skriftlig, så du kan bruge den som dokumentation for din samarbejdsvillighed.

I nogle tilfælde kan det muligvis lade sig gøre at aftale et skift af tilsynsførende, hvis samarbejdet er gået helt i hårdknude. I så fald kan du rette henvendelse til kommunen og fortælle, hvorfor du ikke længere mener, at samarbejdet kan fortsætte. Læs endvidere mere om, hvordan du klager om kommunale afgørelser på borger.dk

Tilbage til toppen