FAQ om hjemmeundervisning

 

Back to top

Hvorfor vælge at hjemmeundervise?

Der er lige så mange grunde til at hjemmeundervise, som der er hjemmeundervisere. Vi er alle nået til denne beslutning af individuelle årsager. 

For nogle er beslutningen fx kommet efter år med hjemmepasning inden den undervisningspligtige alder, mens den for andre er dukket op som konsekvens af et skoleforløb, som ikke har fungeret. 

For nogle er hjemmeundervisning et naturligt valg igennem hele grundskolen, mens det for andre er noget, man vælger at gøre i nogle år - eller måske blot i en kortere periode, mens man venter på skoleskift eller er på længere rejse.

Hjemmeundervisning kan give mulighed for at tilrettelægge grundskoleuddannelse, som passer lige til det enkelte barn, eller til den enkelte families situation - uanset om det så handler om, at man ønsker en høj faglighed, en høj grad af frihed, eller noget helt tredje.

Har du brug for at tale med nogen, der har taget springet? Som medlem af Fri Læring har du mulighed for at skrive med andre hjemmeundervisere i vores Facebookgruppe for medlemmer. 
 

Back to top

Hvilken lovgivning hører hjemmeundervisning under?

Hjemmeundervisning er en grundlovssikret ret. Grundlovens § 76 lyder således:

“Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen.”

Derudover er hjemmeundervisning omtalt i Friskolelovens kapitel 8, § 34, 35 og 36:

“§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 36. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.”

I Folkeskoleloven omtales hjemmeundervisning også i §33 om undervisningspligtens opfyldelse, men ellers finder Folkeskoleloven ikke anvendelse i forbindelse med hjemmeundervisning.
 

Back to top

Skal man have særlige kvalifikationer for at hjemmeundervise?

Nej. Alle kan vælge at hjemmeundervise, og der er ingen formulerede krav om særlige kompetencer eller kvalifikationer i lovgivningen. 

I nogle kommuner skal man “ansøge” om at hjemmeundervise - men det er der faktisk ikke hjemmel til i lovgivningen. Der står blot, at man skal meddele, at man vil hjemmeundervise (se 'Hvilken lovgivning hører hjemmeundervisning under?'). 
 

Back to top

Kan jeg få økonomisk tilskud til at hjemmeundervise?

Nej. Som hjemmeunderviser afholder man selv alle udgifter. 

Fri Lærings medlemmer kan tilvælge Unilogin og fælles indøb af læringsportaler (Aktiv Portal medlemskab). Og foreningen har rabataftaler med en række virksomheder. 

Derudover giver de fleste museer etc. adgang til skolepriser for hjemmeundervisere. 

Hvis du af din kommunalbestyrelse er godkendt til at hjemmetræne et barn med “betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32 a, stk. 1, i lov om social service”, kan du være berettiget til TAF - tabt arbejdsfortjeneste - tal med din sagsbehandler, hvis du har behov for informationer om det. 
 

Back to top

Hvordan fortæller jeg kommunen, at jeg vil hjemmeundervise?

Ifølge Friskolelovens § 34, stk 1 og 2, skal du meddele kommunalbestyrelsen, at du vil hjemmeundervise. Meddelelsen skal indeholde følgende informationer:

- Hvilket/hvilke børn, der skal deltage i undervisningen

- Hvor undervisningen foregår

- Hvem der skal undervise børnene

Selvom der i loven står, at meddelelsen sendes til kommunalbestyrelsen, er det i praksis ofte til skoleafdelingen, henvendelsen skal rettes til. Mange kommuner omtaler efterhånden hjemmeundervisning på deres hjemmeside - her vil du ofte kunne se, hvem du skal skrive til.

Hvis du tager dit barn ud af en skole, for at overtage undervisningspligten selv, kan du oplyse skolen direkte om det. Det er muligt, at kommunen også kontakter skolen ved skiftet til hjemmeundervisning, men der er ingen klare nationale retningslinjer for det. Er du usikker på, hvordan du skal forholde dig, kan du henvende dig til din kommunes skoleafdeling og spørge.

Hvorvidt du skal informere årligt om fortsat hjemmeundervisning, afhænger af den enkelte kommune. Nogle steder spørger de ikke igen, mens de i andre kommuner henvender sig hvert år omkring skolestart. Du behøver ikke selv at tage kontakt til kommunen for at bekræfte fortsat hjemmeundervisning - du kan bare svare, hvis du skulle høre fra dem.
 

Back to top

Hvad betyder det, at undervisningen skal “stå mål med” hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen?

Det er et godt spørgsmål. Grundlæggende betyder det, at barnet efter 9. klasse skal have samme muligheder for at gå videre i uddannelsessystemet som jævnaldrende, der har gået i folkeskolen. Det betyder altså ikke, at barnet skal have fået en undervisning, som er magen til folkeskolens.

Denne formulering bruges også om friskolerne, og du kan se en forklaring på begrebet i denne vejledning til Friskoleloven.
 

Back to top

Hvad med det sociale?

Børn er ikke kun sociale i skoler, men også udenfor - fx med deres familie, venner på vejen, til fritidsinteresser, når de spiller sammen på Discord. Hjemmeunderviste børn er måske sjældent sammen med 27 andre børn i alle hverdage - men det betyder ikke, at de ikke kan opleve masser af situationer, som giver dem muligheder for at få venskaber og udvikle sociale kompetencer. 

Nogle hjemmeundervisere bruger netværk som vores medlems-Facebookgruppe til at arrangere fællesaktiviteter. Der findes også et stort antal lokalgrupper, både online og fysisk, som jævnligt mødes omkring både læringsaktiviteter og sociale arrangementer. Ofte henvender disse aktiviteter sig til blandede aldersgrupper, fordi man mødes som familier. 

Ligesom børn i skoler kan gå til fritidsaktiviteter, er det naturligvis også muligt for hjemmeunderviste børn. For nogle er det en god mulighed for socialt samvær med andre, der har samme interesse. Når barnet er gammelt nok, er ungdomsskole også en mulighed.
 

Back to top

Kan mit hjemmeunderviste barn gå i SFO?

Nogle hjemmeunderviste børn går i SFO, sammen med børn fra lokale skoler. Men som hjemmeunderviser har man ikke krav på en plads i en SFO eller anden institution, da de er tilknyttet skolerne. Hvis du gerne vil undersøge mulighederne, skal du kontakte den enkelte SFO. 
 

Back to top

Hvor mange børn hjemmeundervises i Danmark?

Der findes ingen officielle optællinger af hjemmeunderviste børn i Danmark. 

Ifølge en rapport fra Rambøll blev ca. 475 børn hjemmeundervist i 2016-2017. Fri Lærings rundspørge til kommunerne fra samme periode viste 349 HU-børn, og DR Nyheders senere aktindsigt viste, at mindst 411 børn blev hjemmeundervist i perioden.

Senere er antallet af hjemmeunderviste børn steget markant. Af DRs aktindsigt fremgik det, at mindst 1.238 børn blev hjemmeundervist i undervisningsåret 2020-2021. Tallet blev indhentet af DR Nyheder via aktindsigt hos 89 kommuner.
 

Back to top

På hvilke måder kan man hjemmeundervise? 

Der er mange forskellige tilgange til hjemmeundervisning. Ofte ændrer tilgangen sig for den enkelte familie, som årene går. 
Måder at hjemmeundervise på kan fx være: 

- At bruge et pensum, der spejler folkeskolens: fx årsplaner, bøger og opgaver, som også bruges i folkeskolen

- At bruge Waldorf (Steiner) pensum med opgaver og bøger (kan fx købes)

- At bruge online undervisning fra nogle af de udbydere, der er kommet på markedet i Danmark indenfor de senere år

- At bruge en række andre programmer eller tjenester, som planlægger undervisningen

- At undervise interessebaseret, uden faste forventninger til pensum, hvor læringen i stedet styres af barnets interesser og lyst

- Ved at world schoole: At rejse, imens man lærer, og have mødet med andre kulturer, sprog og egne som unikke læringsoplevelser

Virkelighedens hjemmeundervisning er sjældent skarpt opdelt i kategorier. Faktisk vil det ofte være en blanding, med mere af noget end andet - unikt og tilpasset den enkelte familie.
 

Back to top

Hvilke materialer skal jeg bruge, når jeg hjemmeunderviser?

Det kommer helt an på, hvad du og dit barn er til. Der er ingen faste krav til anvendte materialer for hjemmeundervisere. Eksempler på ting, som kan bruges i undervisning/læring, er:

- Undersøgelser og samtaler

- Bøger

- Online undervisning

- Film og computerspil

- Brætspil

- Forsøg

- Skriftlige arbejder

- Podcasts

- Oplevelser: udflugter, museumsbesøg

Hjemmeunderviser et barn i udskolingen (7.-9. klasse), som har planer om at søge ind på ungdomsuddannelse, kan det være en god idé at tænke ind, at barnet enten skal aflægge folkeskolens afgangseksamen eller en optagelsesprøve - og derfor skal kende til materialet, der er med i prøverne. Det kan du læse mere om her.
 

Back to top

Hvordan planlægger jeg min undervisning?

Du bestemmer selv, hvordan din undervisning skal tilrettelægges, og der er ingen krav om, at du skal lave undervisnings- eller læreplaner. Du kan derfor frit vælge, om du fx vil bruge et fastsat pensum eller følge dit barns interesser - du skal blot huske “stå mål med” kravet.

Foretrækker du undervisning med årsplaner, kan du evt. sætte dig ind i folkeskolens Fælles Mål. Du kan også købe dig til et pensum, som I kan følge i hjemmeundervisningen - eller købe adgang til en online skole.
 

Back to top

Skal det være mig, der hjemmeunderviser mit barn?

Nej. Der er ingen krav om, at det skal være dig selv, som hjemmeunderviser dit barn. Undervisningen kan fx forestås af:

- Et familiemedlem

- En betalt underviser

- En friskole under hjemmeundervisningslovgivning

- En online skole

Nogle vælger at lade barnet hjemmeundervise af andre, fordi forældrene har arbejde, som forhindrer dem i at være hjemme med barnet. Andre gange bruges undervisere udefra i enkelte fag, som forældrene ikke føler sig rustet til at undervise i. 

Det er vigtigt at vide, at selvom du ikke selv hjemmeunderviser barnet rent praktisk, så er du i lovens øjne ansvarlig for undervisningen. Derfor er det også dig, som skal kunne vise tilsynet, at undervisningen er forsvarlig.
 

Back to top

Hvad så med tilsyn, hvis mit barn er tilmeldt en online skole?

En online skole er en tjeneste, du kan vælge at tilkøbe som hjemmeunderviser - men det er ikke en skole i samme lovmæssige forstand som en folke- eller friskole. Derfor er undervisningen underlagt helt samme tilsyn som al anden hjemmeundervisning, og ansvaret for undervisning - og dermed også tilsyn - påhviler den person, der er registreret som hjemmeunderviser hos kommunen. Ansvaret er altså ikke online skolens.
 

Back to top

Skal hjemmeundervisning foregå på dansk?

Nej. Kun i danskfaget skal undervisningen foregå på dansk. Det betyder, at hvis du er kommet til Danmark fra udlandet, så må du gerne undervise i alt andet på dit eget sprog. 

Husk, at det ikke behøver at være dig selv, som underviser. Hvis du ikke selv taler dansk, kan du derfor overveje at få en anden til at undervise i danskfaget.
 

Back to top

Kan jeg hjemmeundervise i 10. klasse?

Det er et lidt svært spørgsmål. 10. klasse er nemlig udenfor undervisningspligten, som kun går fra 0. til 9. klasse, og derfor hersker der lidt forvirring omkring retten til at hjemmeundervise “officielt” i 10. klasse. Du kan læse mere om emnet her.
 

Back to top

Kan mit hjemmeunderviste barn komme ind på en ungdomsuddannelse? 

Ja! Hjemmeunderviste børn kan sagtens komme videre i uddannelsessystemet. Det foregår dog lidt anderledes, end når børn fra folkeskolen går videre, og det kræver noget forberedelse og viden om uddannelsessystemet at nå dertil. 

Derfor har vi skrevet en artikel, hvor vi går i dybden med optagelse på ungdomsuddannelserne, og i den kan du læse alt om uddannelsesparathedsvurdering, optagelsesprøver og lignende.
 

Back to top

Skal mit barn være indskrevet på en skole?

Nej. Dit barn kan ikke både være indskrevet på en skole og blive hjemmeundervist samtidig. Enten har du ansvaret for undervisningspligtens opfyldelse, eller også har en skole. Dit barn kan dog være registreret på distriktsskolen, for at være tilknyttet en tilsynsførende fra skolen.
 

Back to top

Hvem fører tilsyn med hjemmeundervisning?

Ifølge Friskolelovens § 35 er det kommunalbestyrelsen, der fører tilsyn med hjemmeundervisningen. Men i praksis betyder det, at langt de fleste tilsyn udføres af ansatte ved distriktsskolen (den skole, dit barn ville “høre til”, hvis det gik i folkeskolen). 

I nogle kommuner er det PPR-medarbejdere eller andre ansatte ved kommunen, som udfører tilsynet. Enkelte steder udføres tilsyn af konsulenter, som hyres af enten skole eller kommune.
 

Back to top

Hvor skal tilsynet foregå?

Loven nævner ikke, at tilsynet skal foregå et bestemt sted, og det kan derfor aftales individuelt mellem hjemmeunderviser og tilsynsførende. Nogle hjemmeundervisere foretrækker, at tilsynet kommer på besøg i deres hjem, mens andre foretrækker, at tilsynet udføres ved et besøg på skolen.

Det kan være en fordel, at tilsynet føres hjemme, hvor barnet er i trygge rammer og også kan gå fra, hvis det ikke er nødvendigt for tilsynsbesøget, at barnet er til stede under hele mødet. Men der er ingen regler for det, og du har derfor ikke krav på, at det afholdes enten hjemme eller ude.

Det første møde mellem hjemmeunderviser og tilsynsførende kan med fordel tages på den tilsynsførendes kontor eller lignende, uden deltagelse af børn. Under mødet skal tilsynet tilrettelægges og aftales, derfor er barnets tilstedeværelse unødvendig.
 

Back to top

Hvordan foregår tilsynet?

Det kan se meget forskelligt ud. Tilsynet bør tilrettelægges i et samarbejde mellem dig og den tilsynsførende på en måde, der gør det muligt at sikre:

- At den tilsynsførende kan udføre sin opgave med at vurdere, om undervisningen er forsvarlig

- At du ikke oplever krav, der går ud over din metodefrihed eller mangler hjemmel i lovgivningen

- At der tages hensyn til dit barn

Formålet med tilsyn er at sikre, at barnets undervisning er forsvarlig og kan “stå mål med” folkeskolens som nævnt tidligere. Derfor handler det grundlæggende om at vise, hvad dit barn lærer. Det kan du læse mere om herunder. 
 

Back to top

Hvad kan tilsynet kræve af mig? 

Hjemmeundervisning behandles kun i én enkelt paragraf i Grundloven, samt kapitel 8 i Friskoleloven. Der er ikke mange detaljer, og derfor kan det også variere temmelig meget, hvad tilsynet forventer eller kræver. 

Friskoleloven siger:

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Tilsynet kan altså ifølge loven anvende prøver i nogle fag - men det betyder ikke, at alle kommuner eller tilsynsførende forventer at teste dit barn, som en del af tilsynet. Det betyder heller ikke, at du ikke kan foreslå andre måder at vise dit barns læring, hvis din tilsynsførende forventer at afholde prøver. Læs mere under 'Hvordan viser jeg tilsynet, at mit barn lærer?'.

På nogle kommuners hjemmeside kan du finde information om, hvordan de fører tilsyn. Men én ting er en kommunal plan for tilsynet - en anden er, hvad den enkelte tilsynsførende vælger at gøre i praksis, og hvad I kan aftale i et samarbejde. Du har i langt de fleste tilfælde selv mulighed for at have indflydelse på, hvordan tilsynet kan foregå.
 

Back to top

Skal mit hjemmeunderviste barn sprogvurderes?

For at kunne svare på det spørgsmål, skal vi først se på de to sprogvurderinger eller -prøver, der kan være tale om:

- Sprogvurdering i børnehaveklassen

- Sprogprøver i folkeskoler og frie grundskoler

Sprogvurderingen i 0. klasse, hører til i folkeskolen, som du kan se her i Bekendtgørelse om undervisning i 0. klasse, §3. Den bruges altså ikke i forbindelse med hjemmeundervisning.

Sprogprøverne skal bruges i folkeskoler og på friskoler, som det fremgår her hos Undervisningsministeriet. Det uddybes i vejledningen til bekendtgørelsen om sprogprøver, punkt 5. De skal altså heller ikke anvendes ved hjemmeundervisning.
 

Back to top

Hvor ofte skal jeg have tilsyn?

Der er ingen regler for hyppigheden af tilsyn. I lovgivningen står, at “Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver…”. Praksis er ofte at have tilsynsbesøg 1-2 gange om året, men nogle kommuner ønsker hyppigere tilsyn.

Hvis undervisningen ikke godkendes, skal der føres et nyt tilsyn 3 måneder senere ifølge loven. Lovgivningen nævner også, at “Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.” Det bruges dog tilsyneladende sjældent i praksis. 
 

Back to top

Hvordan viser jeg tilsynet, at mit barn lærer? 

Der er mange måder at dokumentere undervisningen på. Her er nogle af mulighederne:

- Brug af opgavebøger/hæfter

- Dagbog/logbog med beskrivelse af læring, evt med billeder

- Årsberetning eller årsmappe, som samler op på årets læring

- Videoer, der viser læringssituationer

- En online profil eller side med billeder af og tekst om undervisningen

Materialer kan deles med tilsynsførende før og under et tilsynsbesøg - og danne grundlag for en samtale mellem jer, som dit barn (afhængig af alder) kan deltage i. 

Hvis du foretrækker andre måder, kan det også være, du og din tilsynsførende kan aftale, at vedkommende overværer noget af jeres undervisning, ligesom man gør ved tilsyn på friskoler.

Nogle hjemmeundervisere forbereder aktiviteter, de kan lave sammen med barnet under tilsynsbesøget - eller laver en demonstration, et lille oplæg eller en udstilling om et emne, barnet er optaget af og har brugt tid på. 

En anden mulighed er brugen af tests, som fx de nationale tests eller folkeskolens standardiserede tests. En standardiseret test giver reelt kun mening i tilfælde, hvor folkeskolens pensum er blevet fulgt, da de er udviklet specielt til det pensum.
 

Back to top

Hvad sker der, hvis tilsynet ikke godkender min undervisning?

Vil tilsynet ikke godkende din undervisning som forsvarlig, har du ifølge loven ret til en ny vurdering efter 3 måneder. Mener du ikke, at vurderingen er rimelig, kan du klage - se hvordan på borger.dk. 
 

Back to top

Hvad gør jeg, hvis der opstår konflikter?

Ofte handler konflikter om udførelsen af tilsynet, hvis hjemmeunderviseren oplever, at kravene virker urimelige. Det kan eksempelvis være krav om at bruge standardiserede tests fra folkeskolen. Mange hjemmeundervisere finder det urimeligt at teste et barn ud fra en målestok, det ikke skal følge. Det kan også være en forventning om hyppige tilsynsbesøg, der af hjemmeunderviseren opleves som et urimeligt pres.

Ved alle uenigheder er det vigtigt at holde hovedet koldt. Man opnår sjældent meget ved at skændes. Det betyder ikke, at man ikke skal holde fast i sin overbevisning, men at man kommer længere med at argumentere. Og ved i samarbejde at finde frem til nogle rammer, alle kan leve med.

Men sommetider sker det, at alle forsøg på at skabe et samarbejde strander. Her kan det blive nødvendigt at gå til personer længere oppe i hierarkiet. Det kan fx være skolelederen, hvis uenighederne er med en tilsynsførende fra en skole. Det kan også være kommunens skoleafdeling - eller i sidste ende kommunalbestyrelsen. Det kan være en god idé, at al kontakt er skriftlig, så du har dokumentation for din samarbejdsvillighed.

I nogle tilfælde kan det lade sig gøre at aftale et skift af tilsynsførende, hvis samarbejdet er gået helt i hårdknude. Ønsker du det, skal du rette henvendelse til kommunen og fortælle, hvorfor du ikke længere mener, samarbejdet kan fortsætte. Læs mere om, hvordan du klager over kommunale afgørelser på borger.dk. 

 

Back to top

Er folkeskolens afgangsprøve obligatorisk for HU-elever?

Nej. Der er ikke krav om, at hjemmeunderviste elever tager folkeskolens afgangseksamen (FSA) - derimod har hjemmeunderviste elever ifølge Friskolelovens §36 ret til at tage folkeskolens afgangseksamen som privatister. Mange hjemmeundervisere fravælger FSA og tilvælger i stedet optag via helhedsvurdering (skriftlig optagelsespøve og samtale), fordi det er mindre omfattende. Læs meget mere om det her. 

Teksten er opdateret oktober 2023.
 

Back to top