HU-historie og kultur
Før skoleloven blev indført i 1814, var hjemmeundervisning og andre former for uformel læring den primære kilde til uddannelse i Danmark (Beck, 2006).
Det primære tilbud i skoling for byboere var Latinskolerne, især fra det tidlige 15. århundrede. Fra 1537 fungerede Kirkeordinansen som retligt grundlag for de fleste skoler - både almue- og borgerskoler - frem til skoleloven (Appel, 2001).
Undervisningspligten, der blev indført med skoleloven, blev kun langsomt accepteret af den brede befolkning (Hansen, 1980). I 1844 blev 25% af københavnske skolebørn stadig hjemmeundervist (Hilden, 1987).
Det er svært at finde generelle historiske tal om hjemmeundervisning i Danmark. Hovedparten af de hjemmeunderviste børn i 1800-tallet tilhørte de højere sociale lag, men der var også hjemmeundervisning på mindre gårde (Hansen, 1980).
Friskolerne kommer
I løbet af sidste halvdel af 1800-tallet så friskolerne dagens lys, og antallet af dem steg betragteligt op gennem sidste halvdel af århundredet, ikke mindst på grund af N.F.S. Grundtvig og især Christen M. Kolds virke (Overgaard, 2009).
Grundtvig og Kold mente begge, at skoleloven fra 1814, som blandt andet indeholdt skolepligten, fjernede ansvaret fra for børnenes undervisning fra forældrene. Grundtvig især var fortaler for hjemmeundervisning (Engberg, 1985) og mente, at ansvaret for undervisningen burde ligge i hjemmet:
“I hjemmene kan de frie, livlige og naturlige samtaler om de for Grundtvig så vigtige alment dannende emner langt bedre finde sted end i datidens skoler, hvor undervisningen fratager børnene deres fantasi og deres lyst til at lære.” (Overgaard, 2009)
Kold og Grundtvig så, til trods for, at Kold traditionelt er blevet opfattet som Grundtvigs “discipel”, forskelligt på en række forhold omkring undervisning af især børn (Kulich, 1997). Det kom også til udtryk på friskoleområdet, hvor Kold anså skolen som 'en nødvendig del af forsvaret for det danske kirkelige og borgerlige samfund' (Reeh, 2010).
Det var Kold, der tog initiativ til at danne den første friskole i Dalby på Hindsholm (Thøgersen, 2013), som kom til at danne forbillede for friskoler frem til i dag.
Fra skole- til undervisningspligt
Grundloven fra 1849 garanterer danske borgere den frie undervisningsret, så længe undervisningen 'står mål med' de i folkeskolen forventede standarder, som den nuværende formulering af Grundloven udtrykker det:
"§76 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen."
I 1855 fjernede Friskoleloven den egentlige skolepligt til fordel for en undervisningspligt. Det ændrede ikke ved det forhold, at undervisningen stadig skulle godkendes af myndighederne - godkendelsen gik kun fra at være en forhåndsgodkendelse til at blive en eftergodkendelse (Thøgersen, 2013).
At beskrive friskolernes historiske eller nutidige virke og formål og de mange aktuelle tematikker, der berører emnet (f.eks. væksten af friskoler, de nye typer af friskoler og den samtidige politiske bevågenhed), ligger udenfor denne tekst. Men det er relevant at påpege, at friskolerne og hjemmeundervisningen har adskillige kulturelle og historiske lighedspunkter, da friskoletanken opstod ud fra et ønske om at bevare ansvaret for undervisningen hos forældrene. Derfor findes en stor del af lovgivningen omkring hjemmeundervisning også i kap. 8 af “Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.”.
Teksten er ikke en gennemgang af hele hjemmeundervisningens historiske og kulturelle baggrund i Danmark, men en generel fortælling af en række hovedpunkter.
Litteratur
- Appel, C. (2001). Læsning og bogmarked i 1600-tallets Danmark. 1. Copenhagen: Det Kongelige Bibliotek, Museum Tusculanums Forlag.
- Beck, C.W. (2006): Den moderne hjemmeundervisning i Norge – beskrivelse, analyse og drøfting. Thesis. Dr philos UV-fakultetet. Universitetet i Oslo.
- Engberg, H. (1985) Historien om Christen Kold. København: Gyldendal.
- Hansen, B. K. (1980). Skolehistorisk materiale. Landsbyskolen i det 19. århundrede. Fortid og Nutid, 1.
- Hilden, A. (1987). Skal jeg sætte min datter i skole? Pigeopdragelse i 1800-tallets midte. Modtryk.
- Kulich, J. (1997). Christen Kold, founder of the Danish folk high school: myth and reality. I: International Journal of Lifelong Education, 16:5, side 439-453.
- Overgaard, U. (2009). Den grundtvig-koldske grundskolepædagogik: - historisk, systematisk og empirisk belyst. Det Teologiske Fakultet, Aarhus Universitet.
- Reeh, N. (2011). Den danske stat og de frie skolers frihed - i 1855 og 2005. Uddannelseshistorie, 2010, side 82 - 98.
- Thøgersen, M. (2013). Selvejende institutioner i Danmark. Institutionernes udvikling, udbredelse og karakter på udvalgte samfundsområder. Arbejdsnotat, 1, 2013.