Tilsyn med hjemmeundervisning

 

I henhold til friskolelovens kapitel 8 er det kommunens opgave at føre tilsyn med hjemmeundervisningen. Du kan være med til at skabe et godt samarbejde om opgaven ved at sætte dig grundigt ind i, hvad tilsynet har brug for. Tilsynet kan være et ret stærkt værktøj i arbejdet med at undervise i hjemmet, da tilsynsførende ofte kan bidrage med faglige input, som gør jeres hverdag nemmere og bedre.

Vi har her forsøgt at belyse hvad tilsynet handler om og hvordan du bedst hjælper tilsynsførende med at afslutte opgaven tilfredsstillende.

 

Hvem

Selvom det er meget sandsynligt at du gerne vil vise dit barns hårde arbejde frem, så er det ikke eleven og dennes standpunkt, der er under tilsyn. Faktisk er det alene undervisningen der er under tilsyn. Grundlovens paragraf 76 beskriver det sådan:

“Forældre eller værger, der selv sørger for, at børnene får en undervisning, der kan stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, er ikke pligtige at lade børnene undervise i folkeskolen”

Det er altså undervisningen, der er krav til og derfor også undervisningen alene, der føres tilsyn med. Derfor er det for tilsynet også irrelevant hvilken uddannelse og hvilke kompetencer du har som underviser. Tilsynet har grundet persondataloven ikke mulighed for at gemme den slags oplysninger om dig. 

Derfor råder Foreningen Fri Læring dets medlemmerne til at gå efter bolden og holde sig til indholdet, når der til tilsynet informeres om hjemmeundervisning.

 

Hvad

Som præciseret herover er det alene undervisningen, der føres tilsyn med. Friskolelovens kapitel 8 paragraf 35 stk. 2 nævner specifikt fagene dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag. Du bør kun fremlægge en prøve - fx. en skriftlig beskrivelse af et specifik forløb - på undervisningen i netop disse fag, da tilsynspersonalet hurtigt kan blive overdynget med materiale. Har du arbejdet tværfagligt over andre fag kan man dog med rette inkludere disse.

Det skal tilføjes at det alene er undervisningens faglige indhold, der føres tilsyn med. Der er ikke defineret krav til metode og omfang for hjemmeundervisning. Vejledning om undervisningspligtens opfyldelse i friskoler og private grundskoler og tilsynet hermed har til sammenligning defineret følgende til friskoler og grundskoler:

"Det vil være vanskeligt at konstatere, at undervisningen på de frie grundskoler står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, medmindre undervisningen som minimum omfatter folkeskolens fagkreds på en sådan måde, at de obligatoriske fag og emner kan genfindes i undervisningen. Skolen vælger imidlertid selv form og omfang"

Derfor har det ikke nævneværdig værdi at redegøre for hvordan du underviser eller hvor meget du gør det, ligesom at undervisningsplaner og lignende fremtidsudsigter som udgangspunkt ikke bruges til vurdering om hvorvidt undervisningenpligten er fyldestgjort eller ej. 

På samme måde skal der heller ikke redegøres for barnets alsidige udvikling. Det har siden 1975 fremgået af folkeskolelovens formålsparagraf at skolen i samarbejde med forældrene skal støtte og fremme elevens alsidige udvikling. For hjemmeskolen gælder det imidlertid at hjemmet selv skal varetage opgaven. Dette understøttes af Danmarks Evalueringsinstituts (EVA) undersøgelse om alsidig udvikling fra 2008, hvori det klart fremgår, at det er lærerens opgave at varetage elevens alsidige udvikling, ligesom det er lærerens subjektive vurdering, der afgør, om en elev følger de i folkeskolen givne mål for alsidig udvikling. Den tilsynsførende skal derfor ikke vurdere elevens alsidige udvikling, men møder i stedet dig som hjemmeunderviser med tillid til din vurdering af elevens alsidige udvikling.

Så ganske kort føres der tilsyn med det faglige indhold i fagene dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag. 

 

Hvornår

Tilsynet foregår ifølge Friskolelovens kapitel 8 paragraf. 35 stk 2 én gang årligt. Da det er kommunalbestyrelsens ansvar at føre tilsyn, er det dem der tager initiativ til tilsynet. Dog skal I i samarbejde bestemme hvornår tilsynet skal foregå. Der er ofte flere tilsynsførende på opgaven, som skal have det til at passe i kalenderen.

Det kan også være at kommunalbestyrelsen helt fritager jer for yderligere tilsyn. 

 

Hvor

Det er dig som underviser, der ifølge Friskolelovens kapitel 8 paragraf 35 stk. 2 leder prøverne. Derfor er det også dig, der sætter rammerne. Du har ikke pligt til at lægge hjem til mødet ligesom kommunalbestyrelsen ikke har pligt til at lægge lokaler til.

Foreningen Fri Læring anbefaler deres medlemmer at bruge det lokale biblioteks mødelokaler eller lignende til formålet. Hjemmet kan give mange indtryk, som forurener tilsynsførendes opfattelse af det præsenterede. Det er menneskeligt at lave en holistisk vurdering, men målet er at isolere det faglige indhold.

Det kan i øvrigt være en tidsbesparende mulighed for tilsynspersonalet at modtage prøverne digitalt via fx. e-boks. 

 

Hvordan

Du har ikke pligt til at følge folkeskolens undervisning - hverken på indhold eller klassetrin. Det kan dog være en fordel - hvis det er muligt - for både dig og for din tilsynsførende at udvælge prøver og udpluk af undervisningen, som lægger sig tæt op af folkeskolens fælles mål. Dem finder du på www.emu.dk. Du kan her se et eksempel fra dansk i 4. klasse på hvordan en prøve kunne se ud:

Læsning: Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden
Underviseren demonstrerede opslag på bibliotekets computer - elevopgaven var herefter at finde emnenummeret på bog om børnekonventionen og bruge emnenummeret sammen med plantegning over biblioteket til at finde bogen.
Underviseren læste bogen sammen med eleven.

Fremstilling: Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer
Underviseren brugte plantegning over biblioteket til at præsentere forskellige genrer. 
Underviseren stillede opgaver til eleven om at kategorisere kendte bøger, film, spil og tekster efter bibliotekets genreopdeling.
Eleven fik til opgave at skrive stikord til bogen om børnekonventionen og dens mest centrale emner.

Fortolkning: Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster
Elev fik til opgave at genfortælle bog om børnekonventionen og diskutere børns ret med underviseren. Der blev stillet spørgsmål fra underviseren, der lagde op til at sammenligne med børn i fortiden og i andre lande.

Kommunikation: Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer
Eleven blev instrueret i at logge ind på bibliotekskontoen og se oversigt over lånte bøger. Eleven fik til opgave at afkode afleveringsdato.

 

Hvad så bagefter

Inden din elev afslutter sin grundskoleuddannelse i hjemmet, er det en god ide at give eleven vejledning om videre uddannelse - også kendt i folkeskolen som "Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUV)". Det er som udgangspunkt ikke noget kommunalbestyrelsen/tilsynet tilbyder. Bekendtgørelse af lov om kommunal indsats for unge under 25 år

§ 3. Kommunalbestyrelsen skal efter bestemmelserne i kapitel 1, kapitel 1 b og dette kapitel sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv.
Stk. 2. Vejledningen skal gives til elever i folkeskolens 7.-9. klasse og til elever, der følger folkeskolens 10. klasse.

Selvom hjemmeskolen ikke i egentlig forstand er en friskole eller en privat grundskole, oplever Foreningen Fri Læring, at kommunalbestyrelserne rundt om i landet dog alligevel tilbyder UUV på hjemmeskolens anmodning:

§ 4. Kommunalbestyrelsen skal, hvis den anmodes derom af en friskole eller en privat grundskole, der ligger i kommunen, sørge for, at der gives vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv til skolens elever fra og med 7. klasse eller tilsvarende.

Du kan kontakte kommunalbestyrelsens repræsentant - den tilsynførende - for at høre om din kommune tilbyder denne service.

Vedr. Uddannelsesparathedvurdering (UVP) kan det kort nævnes at den ikke er aktuel for hjemmeunderviste børn, da loven alene tilbyder denne i folkeskolen:

§ 2 g. Elever i folkeskolen, der i 9. og 10. klasse søger om optagelse til en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse, skal have en vurdering af, om de har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er nødvendige for at påbegynde og gennemføre ungdomsuddannelsen (uddannelsesparathed)

Når grundskolen i hjemmet når sin ende, bliver din elev ikke automatisk tilbudt Folkeskolens Afgangsprøve (FSA). Du kan dog selv indstille din elev til FSA. Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

§ 36. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

I praksis betyder det, at du kan kontakte distriktsskolen og bede om at eleven bliver indstillet til FSA, selvom eleven ikke har modtaget undervisningen på skolen.

FSA er dog ikke et krav i forbindelse med hjemmeskolen og ej heller ved optagelse på en ungdomsuddannelse. Ønsker eleven optagelse på en ungdomsuddannelse, er det op til det pågældende uddannelsessted at fastsætte betingelserne for optagelse. Til de gymnasiale uddannelser er kravet den centraliserede optagelsesprøve. Dette er den samme prøve, som elever fra prøvefri frie grundskoler (samt andre elever som ikke lever op til ungdomsuddannelsernes adgangskrav) skal bestå for at blive optaget.

 

Vil du vide mere?

Har du yderligere spørgsmål om hvordan du imødekommer tilsynet og dets tilsynsopgave, så er du velkommen til at melde dig ind i foreningen - her vil vi gøre vores bedste for at vejlede dig til et godt tilsyn.