Optagelse på ungdomsuddannelse

Indholdsoversigt

  1. Kan hjemmeunderviste børn optages på ungdomsuddannelse?
    1. Uddannelsesparathedsvurdering
    2. Hjemmeundervisning i 10. klasse
  2. Optagelse på erhvervsuddannelse
  3. Optagelse på gymnasiale uddannelser
    1. Optagelse på HF
      1. 2-årig HF
      2. HF enkeltfag
    2. Optagelse på STX, HTX og HHX
      1. 3-årig STX, HTX og HHX
      2. 2-årig STX og enkeltfag
  4. Folkeskolens afgangseksamen
  5. Ansøgning
  6. Optagelse efter helhedsvurdering
    1. Optagelsesprøven
      1. Optagelsesprøve på erhvervsuddannelser
      2. Optagelsesprøve på gymnasiale uddannelser (HF, STX, HTX, HHX)
    2. Samtale
  7. Optagelse på HF efter standardiseret vurdering
Tilbage til toppen

1) Kan hjemmeunderviste børn optages på ungdomsuddannelse?

Hjemmeunderviste børn kan optages på en ungdomsuddannelse på lige fod med alle andre unge. 

Adgangskravene på ungdomsuddannelser varierer og afhænger dels af, hvorvidt barnet kommer direkte fra 9. klasse, 10. klasse eller først søger ind senere, og dels af den type uddannelse, barnet søger optagelse på. Her i artiklen kigger vi kun på ansøgning direkte efter afslutning af grundskolen - altså efter 9. eller 10. klasse. Søger dit barn optagelse senere end dette, vil I skulle kontakte de enkelte uddannelsesinstitutioner for at høre om muligheder og krav.

Overordnet er der 2 ruter til optagelse på en ungdomsuddannelse direkte efter grundskolen for alle unge, herunder også hjemmeunderviste:

  • folkeskolens afgangseksamen
  • helhedsvurdering (optagelsesprøve og samtale) eller standardiseret vurdering (kun HF) 

Her dykker vi ned i, hvad det helt præcist betyder for det hjemmeunderviste barn, og hvad I sammen skal gøre for at komme videre i uddannelsessystemet efter endt hjemmeundervisning.

Før vi går videre til alt om optagelse, skal vi dog lige se på et par ting, som er lidt særlige for hjemmeunderviste børn.

1.1) Uddannelsesparathedsvurdering

Den første er uddannelsesparathedsvurderingen (UPV).

Alle børn i folkeskoler og på friskoler får lavet en UPV af skolen, som den kommunale ungeindsats via ungdomsuddannelsesvejledningen (UU-vejledning) efterfølgende laver en helhedsvurdering ud fra. Denne UPV er en central del af retskravene på optagelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser. 

Hjemmeunderviste børn kan ikke få lavet en UPV.

Det er ikke alle tilsynsførende og UU-vejledere, som er bekendt med dette, og derfor kan du få behov for at vise dem denne korrespondance med Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som en hjemmeunderviser har stillet til rådighed for Fri Læring.

Det betyder dog ikke, at hjemmeunderviste børn ikke kan blive optaget! Men som du kan læse nedenfor, har det indflydelse på processen. 

1.2) Hjemmeundervisning i 10. klasse

Den næste særlige ting for hjemmeunderviste elever er 10. klasse. Det er nemlig sådan, at 10. klasse ligger udenfor undervisningspligten, som går fra 0. til 9. klasse. Derfor er 10. klasse ikke “officiel” uddannelse på samme måde som hjemmeundervisning i de 10 år forinden. Læs vores artikel om hjemmeundervisning i 10. klasse her.

Hvis dit barn søger ind på en ungdomsuddannelse efter at være blevet hjemmeundervist i 10. klasse, vil nogle uddannelsessteder derfor se barnet, som om det kommer fra et år med anden aktivitet efter 9. klasse, mens andre vil se det som om det kommer fra en 10. klasse i friskole eller folkeskole - særligt hvis barnet ikke tager 10. klasse prøven. Det betyder dog ikke, at optagelse bliver mere vanskelig - heldigvis. Men det kan gøre en forskel for den proces, barnet skal igennem for at blive optaget. 

Tilbage til toppen

2) Optagelse på erhvervsuddannelse

Du finder Erhvervsuddannelsesloven her.

På denne side på ug.dk kan du læse om adgangskravene til erhvervsuddannelser. 

For hjemmeunderviste børn betyder det så, at de for at søge optagelse på en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse som udgangspunkt skal have:

  • bestået folkeskolens afgangseksamen
  • opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik ved folkeskolens afgangseksamen i 9. klasse eller 10. klasseprøverne
  • ansøgt senest 1. marts via optagelse.dk 

Eller:

  • en uddannelsesaftale med en virksomhed

Opfylder man disse betingelser, vil man skulle gennemføre en samtale på uddannelsesstedet, inden man tilbydes plads, fordi man som hjemmeundervist barn ikke har en UPV.

Hvis man ikke opfylder ovenstående betingelser, kan man optages efter en centralt stillet optagelsesprøve og efterfølgende samtale (en såkaldt helhedsvurdering) - det kan du læse meget mere om længere nede.

Har man en uddannelsesaftale, som omfatter grundforløbet på uddannelsen, kan man ifølge loven optages på erhvervsuddannelse senest i august det år, hvor man enten afslutter 9. eller 10. klasse.

Bemærk i øvrigt, at erhvervsuddannelser ofte har mulighed for opstart på andre tidspunkter end i august.

Du kan se flere detaljer på ug.dk om optagelse på erhvervsuddannelser. Kontakt evt. også det ønskede uddannelsessted direkte for at høre om deres procedurer, særligt hvis dit barn ønsker optagelse på et andet tidspunkt end direkte efter 9. klasse.

Tilbage til toppen

3) Optagelse på gymnasiale uddannelser

Du finder Gymnasieloven her.

På denne side på ug.dk kan du læse betingelserne for at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse. Som du kan se, varierer det efter typen af uddannelse samt hvorvidt der søges direkte efter 9. klasse, 10. klasse eller senere.

I de følgende afsnit om de enkelte uddannelsestyper forsøger vi igen at “oversætte” betingelserne, så vi kan se, hvordan hjemmeunderviste børn kan opnå retskrav samt hvad man gør, hvis ikke man opfylder betingelserne.

Først skal vi dog lige kigge på, hvad det vil sige at have retskrav på optagelse. Det er nemlig noget, der går igen for alle de gymnasiale uddannelser, som du vil se her nedenfor. 

At have retskrav på optagelse betyder, at uddannelsesinstitutionen ikke kan nægte den unge optagelse, såfremt der altså er plads. Det betyder dog ikke, at man kun kan optages, hvis man har retskrav på optagelse. Det betyder blot, at der så skal laves en vurdering af, om man kan tilbydes optagelse - enten på baggrund af optagelsesprøve og samtale eller en standardiseret vurdering (kun HF).

3.1) Optagelse på HF

En HF-eksamen kan opnås på flere måder. Den kan tages som 2-årig eller som enkeltfag. Uddannelsen var tidligere mest henvendt til voksne, men gymnasiereformen i 2017 gjorde det muligt at søge optagelse direkte efter 9. klasse. Kravene til optagelse varierer en del efter typen af HF uddannelse, samt hvornår der søges ind, som du kan læse herunder.

3.1.1) 2-årig HF

Når et hjemmeundervist barn søger direkte efter 9. klasse, er betingelserne for retskrav på optagelse på den 2-årige HF således:

  • bestå folkeskolens afgangseksamen med mindst 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i et omfang, som svarer til de 5 år, der undervises i faget i folkeskolen
  • ansøge inden 1. marts via optagelse.dk

Opfylder man ikke disse betingelser, kan man i nogle tilfælde optages efter en standardiseret vurdering på uddannelsesstedet. Helhedsvurdering med optagelsesprøve og samtale anvendes ikke direkte efter 9. klasse ved ansøgning om optagelse på 2-årig HF.

Efter 10. klasse ser betingelserne for retskrav på optagelse således ud for en hjemmeundervist ansøger:

  • bestå folkeskolens afgangseksamen med mindst 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver
  • følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik og aflægge 10. klasse prøver i fagene
  • få mindst 2,0 i gennemsnit i hhv dansk og matematik
  • have aflagt fællesprøve i fysik-kemi, biologi og geografi i 9. klasse, eller 10. klasse prøve i fysik-kemi
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i et omfang, som svarer til de 5 år, der undervises i faget i folkeskolen
  • have aflagt prøve i 2. fremmedsprog, hvis det blev udtrukket til folkeskolens afgangseksamen
  • ansøge inden 1. marts via optagelse.dk

Opfylder man ikke samtlige af disse krav, kan man optages via en helhedsvurdering (altså en optagelsesprøve og samtale) eller via en standardiseret vurdering. Læs mere om det længere nede i artiklen.

3.1.2) HF enkeltfag

HF enkeltfag optager ikke ansøgere direkte efter 9. eller 10. klasse - der skal være gået mindst 1 år fra ansøgeren afsluttede grundskolen, før der kan søges om optagelse på HF enkeltfag. Her anvendes ikke optagelsesprøve, så det er op til den enkelte uddannelsesinstitution at vurdere ansøgerens kvalifikationer. Du skal derfor kontakte den ønskede skole for at høre om dit barns muligheder. HF enkeltfag har typisk opstart både i august og januar.

3.2) Optagelse på STX, HTX og HHX

En studentereksamen kan opnås på flere måder, hyppigst som en 3-årig eksamen. Det er dog også muligt at tage STX på 2 år og som enkeltfag. Kravene varierer noget. Du kan læse mere om de forskellige former for studentereksamen på ug.dk.

3.2.1) 3-årig STX, HTX og HHX

Et hjemmeundervist barn skal opfylde følgende betingelser for at have retskrav på optagelse på den 3-årige STX, HTX eller HHX, hvis der ansøges indenfor 2 år efter afsluttet 9. klasse eller 1 år efter afsluttet 10. klasse:

  • have bestået folkeskolens afgangseksamen med mindst 6,0 i gennemsnit i de lovbundne prøver
  • have modtaget prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog i et omfang, som svarer til de 5 år, der undervises i faget i folkeskolen
  • ansøge inden 1. marts via optagelse.dk
  • tager man 10. klasse skal man endvidere følge undervisningen i dansk, engelsk og matematik og aflægge prøver i fagene, medmindre man allerede har retskrav på optagelse efter 9. klasse

Opfylder man ikke samtlige af disse krav, kan man optages via en helhedsvurdering - altså en optagelsesprøve og samtale. Læs meget mere om det længere nede i artiklen.

3.2.2) 2-årig STX og enkeltfag

Man kan tidligst søge optagelse på den 2-årige STX 1 år efter afslutning af 9. klasse eller tilsvarende - man kan altså her søge optagelse direkte efter 10. klasse. For enkeltfag på STX gælder, at man først kan ansøge 1 år efter afsluttet grundskole. 

Ligesom det er tilfældet med HF enkeltfag, er det her den enkelte skole, som vurderer elevens muligheder for optagelse. Du skal derfor kontakte den ønskede skole for at høre nærmere. 

Tilbage til toppen

4) Folkeskolens afgangseksamen

Hjemmeunderviste børn har ifølge Friskolelovens §36 ret til at tage folkeskolens afgangseksamen som privatister. Eksamen vil foregå på en lokal folkeskole, oftest distriktsskolen. §13-15 i Prøvebekendtgørelsen omhandler privatist-eksamination, og af §52, stk 2 fremgår, at det er den prøveafholdende skoles leder, der udpeger en eksaminator for det hjemmeunderviste barn. Du kan læse mere om privatist-eksamen på Undervisningsministeriets hjemmeside.

Kontakt din tilsynsførende, hvis dit barn ønsker at tage folkeskolens afgangseksamen som privatist. 

Eksamen kan som nævnt tidligere gøre det muligt at:

  • opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, såfremt barnet får et gennemsnit på mindst 6,0 i de lovbundne prøver
  • nøjes med en samtale for at få optagelse på en erhvervsuddannelse, såfremt barnet får et gennemsnit på mindst 2,0 i hhv. dansk og matematik
  • søge optagelse på den 2-årige HF direkte efter 9. klasse på skoler, som ikke tilbyder en standardiseret vurdering af denne gruppe ansøgere

Da folkeskolens afgangseksamen er betydeligt mere omfattende end en helhedsvurdering (eller en standardiseret vurdering på HF), er der dog mange, som ikke vælger at tage eksamen.

Tilbage til toppen

5) Ansøgning

Vi har været i kontakt med support afdelingen hos Styrelsen for IT og Læring (STIL) for at få svar på, hvordan ansøgningsprocessen udformer sig for ansøgere, der ikke går i en skole.

Ansøgninger om optagelse på ungdomsuddannelse foretages for det meste via optagelse.dk. Ved ansøgning kan det hjemmeunderviste barn ikke anvende unilogin - heller ikke selvom det unilogin oprindeligt er tildelt barnet af en skole. Unilogin kan kun anvendes på optagelse.dk af børn, som går i folke- eller friskole.

Ved ansøgning skal barnet derfor logge ind med NemID, som også bruges af alle, der ikke ansøger direkte fra 9. eller 10. klasse i grundskolen. Derfor vil der heller ikke være behov for vedhæftning af UPV i ansøgningen.

Vejledningen til ansøgning finder du her hos STIL. Barnet kan anføre på ansøgningen, at det bliver hjemmeundervist på 9. eller 10. klassetrin.

Fristen for ansøgning via optagelse.dk er typisk 1. marts.

Dit barn søger ind på specifikke uddannelsessteder i prioriteret rækkefølge. Hvis barnet ikke har afgangsprøve fra folkeskolen, skal I lave en motiveret ansøgning, som du måske kender fra optagelse på videregående uddannelser. Der er ingen garanti for optagelse på barnets første prioritet.

Hvis dit barn ansøger uden NemID, kan det hele ikke foregå automatisk via optagelse.dk. Uden et NemID kan uddannelsesstederne nemlig ikke få direkte adgang til barnets ansøgning i optagelse.dk. Derfor skal I følge vejledningen for ansøgning uden NemID her, som beskriver, at der skal fremsendes dokumentation med ansøgningsID og underskrift til hvert enkelt uddannelsessted på mail eller med alm. post.

Efter 1. marts vil I høre direkte fra den skole, som reserverer en plads til barnet

På erhvervsskoler er optagelse på forskellige tidspunkter af året - det kan du læse mere om på de enkelte erhvervsskolers hjemmesider. Brug evt. ug.dk til at finde frem til skoler i dit nærområde, og kontakt uddannelsesstedet direkte for at høre om mulighederne, da de centralt stillede optagelsesprøver kun afvikles i foråret og hen over sommeren.

Hvis du oplever problemer ved login på optagelse.dk, kan du kontakte supporten hos optagelse.dk via telefon eller sikker post.

Har I behov for at snakke om uddannelsesvalg eller andet, kan I kontakte barnets UU-vejleder. Du finder en oversigt over alle landets kommunale ungeindsatser her på ug.dk. 

Bemærk: prøveforberedende undervisning i 2. fremmedsprog er en betingelse for at opnå retskrav på optagelse på en gymnasial uddannelse, men det har ikke betydning for det hjemmeunderviste barns chancer for optagelse via helhedsvurderingen, om det har modtaget denne undervisning. Det kan dog have betydning for hvilket sprogfag, barnet kan vælge på uddannelsen, da man i nogle sprog kun kan vælge fortsætter-niveau.

Tilbage til toppen

6) Optagelse efter helhedsvurdering

Hvis man ikke opfylder alle betingelser for at opnå retskrav på optagelse, vil man ofte gennemføre en helhedsvurdering, bestående af en optagelsesprøve og en samtale på uddannelsesstedet.

6.1) Optagelsesprøven

Optagelsesprøverne er skriftlige. De gennemføres typisk på det uddannelsessted, som har tilbudt dit barn plads og foregår digitalt, enten på skolens egne computere eller dit barns medbragte. Dit barn må medbringe alle hjælpemidler - altså ordbøger, lommeregner, noter, opslagsværker osv. Der må dog ikke være adgang til internettet under prøven. Alt dette får du nærmere besked om, når dit barn indkaldes til prøven.

I fx Prøvebanken kan du via dit unilogin som lærer i Fri Læring finde tidligere optagelsesprøver, så du og dit barn kan blive godt bekendt med krav og form, inden barnet skal til selve prøven. Det er en rigtig god idé at øve sig med mere end 1 prøvesæt, og gerne også under betingelser, som ligner dem til selve prøven, hvis barnet aldrig har oplevet en skriftlig eksamenssituation før - dvs. på tid, uden adgang til internet osv. Nogle skoler tilbyder endda dit barn at komme og øve sig i at gennemføre en optagelsesprøve på selve skolen.

Hvis barnet ikke består prøverne første gang, er der mulighed for at forsøge igen 1 gang mere samme år.

6.1.1) Optagelsesprøve på erhvervsuddannelser

Prøven til erhvervsuddannelserne omfatter matematik og dansk. De er begge af to timers varighed, og ansøgere med særlige udfordringer kan få ekstra tid. I matematik kan opnås 20 point, og man skal have 10 for at bestå. I dansk kan opnås 100 point, og man skal have 50 for at bestå (mindst 21 i læsning, 21 i retskrivning og 6 i skriftlig fremstilling). Disse tal kan dog variere fra år til år - grænsen for at bestå kan flyttes efter prøvens afholdelse, så man kan tage højde for eventuelle uhensigtsmæssigheder i prøverne.

Bemærk i øvrigt, at et tilstrækkeligt antal point altså ikke garanterer optagelse - optagelse sker på baggrund af en helhedsvurdering, som også omfatter en samtale.

Erhvervsskoler har ofte skolestart flere gange årligt, og derfor fastlægger de enkelte uddannelsessteder selv, hvornår optagelsesprøverne afholdes. Det kan du læse mere om på Undervisningsministeriets hjemmeside.

6.1.2) Optagelsesprøve på gymnasiale uddannelser (HF, STX, HTX, HHX)

Prøven til de gymnasiale uddannelser omfatter matematik, dansk, engelsk og fysik-kemi og varer 4 timer. Ansøgere med særlige udfordringer kan få ekstra tid. Man kan opnå 100 point (25 i hvert fag). Som udgangspunkt kræver optagelse på HF 60 point, mens optagelse på STX, HTX samt HHX kræver 80 point. Det kan dog variere fra år til år - grænsen for at bestå kan flyttes efter prøvens afholdelse, så man kan tage højde for eventuelle uhensigtsmæssigheder i prøverne.

Bemærk i øvrigt, at et tilstrækkeligt antal point altså ikke garanterer optagelse - optagelse sker på baggrund af en helhedsvurdering, som også omfatter en samtale.

Datoen for optagelsesprøven for de gymnasiale uddannelser ligger for hjemmeunderviste børns vedkommende typisk i slutningen af april. Du kan altid se de kommende datoer på Undervisningsministeriets hjemmeside. 

6.2) Samtale

Samtalen finder også sted på den skole, der har tilbudt dit barn en plads. Den vil typisk være med rektor eller en studievejleder og er et supplement til optagelsesprøven. Hvor prøven mest ser på det faglige niveau, skal samtalen afdække barnets parathed og vilje til at gennemføre en ungdomsuddannelse - den er altså ikke en mundtlig prøve i de samme fag, som barnet var til optagelsesprøve i. Ved samtalen vil dit barn ofte også få oplyst, hvordan det gik til optagelsesprøven. 

Nogle steder får man straks ved samtalen svar på, om man er optaget. Andre steder skal man afvente svar i e-boks.

Tilbage til toppen

7) Optagelse på HF efter standardiseret vurdering

En standardiseret vurdering anvendes på HF, når en ansøger ikke kommer direkte fra grundskolen. Traditionelt er ansøgere til HF kommet med andre baggrunde end direkte fra folkeskolen, og derfor håndteres denne gruppe lidt anderledes end andre ansøgere til ungdomsuddannelserne. 

Den standardiserede vurdering anvendes nogle steder til hjemmeunderviste elever direkte efter hjemmeundervisning i grundskolen, fordi disse elevers grundskoleuddannelse afviger fra den, deres jævnaldrende får i skolesammenhænge.

En standardiseret vurdering skal følge bestemte procedurer for alle ansøgere i denne kategori, men det enkelte uddannelsessted fastsætter selv proceduren. 

Derfor skal du kontakte det ønskede uddannelsessted for at høre nærmere om, hvordan det foregår på netop den skole. Mange skoler har beskrivelser liggende på deres hjemmeside, så du kan også starte med at kigge der.

 

Har du spørgsmål til optagelse, vil vi gerne forsøge at hjælpe dig med at finde svar. Skriv til os på info@frilaering.dk. 

 

Her har vi samlet nogle relevante links til dig:

Tilbage til toppen