Rambøll rapport til undervisningsministeriet, marts 2018:

"Undersøgelse af hjemmeundervisning, fravær og børn uden for undervisningstilbud" 

Undervisningsministeriet udgav i marts 2018 i samarbejde med Rambøll en rapport, hvis formål det er, at “afdække omfanget af og årsager til hjemmeundervisning, fravær, sygeundervisning og børn uden for undervisningstilbud samt kommuner og skolers praksis på de fire områder” (Rambøll s. 1).

Rapporten er den første danske undersøgelse af sin art, der behandler hjemmeundervisning. Rapporten kan læses i sin fulde længde her.

Bestyrelsen i foreningen Fri Læring - Foreningen for Hjemmeundervisere i Danmark har læst rapporten og præsenterer her en række kommentarer til udgivelsen.

Foreningen har udelukkende forholdt sig til det afsnit, der beskæftiger sig med hjemmeundervisning samt undersøgelsens metode.

Grundlæggende kan det undre, at hjemmeundervisning optræder i en rapport, der hovedsageligt omhandler fravær fra den institutionaliserede undervisning. Hjemmeundervisning er ifølge Grundloven ligestillet med øvrige undervisningstilbud, og det fremgår ingen steder i rapporten, hvorfor den er medtaget i denne kontekst.

Følgende citat fra undersøgelsen sår tvivl om rapportens hensigt: “I rapporten præsenteres en række cases, der illustrerer lovende praksis i forhold til at forebygge hjemmeundervisning, fravær, sygeundervisning og børn uden for undervisningstilbud. De forskellige cases er udvalgt på baggrund af de kommunale konsulenter og skoleledernes erfaringer med, hvad der er virkningsfuldt inden for de fire områder” (Rambøll s. 51).

Fri Læring ser med stor bekymring på denne formulering, da det vel ikke kan være Undervisningsministeriets hensigt at forebygge den grundlovssikrede ret til fri undervisning i Danmark?

Fri Læring har følgende kritikpunkter til Rambølls undersøgelse:

- Undersøgelsens datagrundlag rummer nogle unøjagtigheder og faldgruber. Således konkluderer rapporten antallet af hjemmeundervisere til at være 475. Tallet beror på estimater, der ifølge Rambøll er udregnet således: “ved at gange gennemsnitsværdierne pr. skoleår med det samlede antal kommuner (98) samt andelen af kommuner, der har tilkendegivet, at de i løbet af de seneste tre år har haft børn i kommunen, der modtog hjemmeundervisning” (Rambøll s. 39).

Fri Læring har foretaget egen undersøgelse af antallet af hjemmeundervisere i Danmark. Vores tal baseres ikke på estimater men beror udelukkende på oplyste tal fra landets kommuner. Svarprocenten her var 92% og resultatet af vores undersøgelse var, at i alt 349 børn hjemmeundervises i disse kommuner. De manglende 8% vil næppe få tallet til at stemme overens med Rambølls 475 børn. Det er derfor vigtigt at understrege, at Rambølls estimerede antal af hjemmeunderviste børn sandsynligvis er betydeligt højere end det reelle antal.

- I Rambølls rapport står der, at langt de fleste forældre er ressourcestærke og sagtens kan finde ud af at hjemmeundervise. Det er kun ganske få ud af det samlede antal, hvor tilsyn fandt, at undervisningen var mangelfuld. Ud af dette kan man - med et positivt fokus - udlede at forældre i langt de fleste tilfælde varetager opgaven rigtig fint. Fri Læring undres over, at man i rapporten ikke vælger at fremhæve denne positive kendsgerning.

- Det fremgår ikke af undersøgelsen, om den beskæftiger sig med registrerede hjemmeundervisere eller forældre som underviser deres børn midlertidigt mellem skoletilbud.

- Rambøll konkluderer at antallet af hjemmeundervisere er stigende. Denne konklusion er baseret på de samme mangelfulde estimater som beskrevet ovenfor, og da der ikke findes pålidelig statistik over antallet af hjemmeunderviste børn før 2017, må man sætte spørgsmålstegn ved konklusionen. Da der dog er dokumenteret stigning af hjemmeundervisning på verdensplan er det nærliggende, at dette også er tilfældet i Danmark.

- Rambøll sætter selv spørgsmålstegn ved besvarelsernes validitet og bias flere steder i rapporten - især da respondenterne i vid udstrækning er blevet bedt om “deres vurdering af en given problemstilling” (kap. 7.1) og at flere af undersøgelsens konklusioner beror på kommunernes “kvalificerede skøn og estimater” (kap. 1). Alle respondenter er repræsentanter for kommunale institutioner og i mange tilfælde ansat ved netop de folkeskoler, der er valgt fra af hjemmeunderviserne, men alligevel frifinder Rambøll deres rapport for systematisk bias.

- Fri Læring undrer sig over, at analysens spørgeskema og interviews tilsyneladende indeholder spørgsmål, der opfordrer til spekulation. Det fremgår i mange tilfælde ikke, hvor repræsentativt de i rapporten gengivede spekulationer var for undersøgelsens samlede besvarelser.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

ØVRIGE BEMÆRKNINGER

Mange af respondenterne påpeger, at de har fokus på trivsel og socialisering. Det er tankevækkende, omend ikke overraskende, at et undervisningsmæssigt tilsyn har så stærkt et fokus på elementer, der må siges at høre under et socialt tilsyn.

Fri Læring undrer sig således også over, at næsten halvdelen af landets kommuner spørger ind til forhold, der ikke vedrører hjemmeundervisningen, som f.eks. “hjemmeunderviserens uddannelse” og “årsager til hjemmeundervisningen” (kap. 5.1).

Generelt tegner der sig et billede af, at de tilsynsførende og andre kommunale repræsentanter i nogle tilfælde er påvirket af personlige, undervisningsmæssige og kulturelle bias. F.eks. fremhæver rapporten, at et i undersøgelsen ikke specificeret antal af respondenterne mener, at hjemmeundervisning fører til isolation, ringere social udvikling og mangel på dannelse (kap. 5.2.2). Det er udokumenterede og potentielt skadelige udsagn, der vidner om en – i nogle kommuner - manglende viden om hjemmeundervisning. Desuden udtaler nogle respondenter, at hjemmeunderviste børn “typisk [vil] opleve faglige udfordringer” (kap. 5.2.2). Igen synes disse udtalelser at være udtryk for de adspurgtes holdninger og fordomme, da det ikke er underbygget af statistik eller forskning.

For begge de omtalte faktorer gælder, at de i undersøgelsen fremstår som de interviewedes spekulation og ikke synes at være udtryk for respondenternes erfaring. Man kan på den ene side undre sig over, hvorfor Undervisningsministeriet og Rambøll vælger at udgive netop disse påstande i en rapport af denne type. På den anden side finder Fri Læring det bekymrende, at de fordomme, der kommer til udtryk i besvarelserne findes hos nogle af de personer, der har til opgave at varetage det kommunale tilsyn af hjemmeundervisningen.

Fri Læring finder det uheldigt, at rapporten indeholder de omtalte unøjagtigheder.

Havde Rambøll inddraget repræsentanter for hjemmeunderviserne ville resultatet sandsynligvis have været mere nuanceret og repræsentativt for den undervisning, der finder sted uden for de institutionaliserede undervisningstilbud.

Foreningen Fri Læring vil gerne understrege, at den fortsat står til rådighed med information om hjemmeundervisning til private samt repræsentanter for de kommunale og statslige myndigheder.

 

--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

ALTERNATIV CASE

Rapporten viser en række misforståelser af fænomenet hjemmeundervisning og tilsynet dermed. Bestyrelsen for Fri Læring bider især mærke i de cases som rapporten stiller op som eksempler på, hvordan kommunerne kan håndtere og forebygge hjemmeundervisning. Ud fra vores erfaring med hjemmeundervisning er disse cases ikke hensigtsmæssige for at opbygge en god relation mellem de hjemmeundervisende og kommunen, med hensyn til at muliggøre forældrenes ret at bruge frihedsrettigheden i Grundloven til at hjemmeundervise sine børn.

Derfor præsenterer Fri Læring en alternativ case, hvor vi på baggrund af vores viden og erfaring med hjemmeundervisning vil vise, hvordan et indledende møde mellem forældre der har valgt at hjemmeundervise og en repræsentant for kommunen i stedet kan se ud. Vi vil illustrere hvordan et konstruktivt møde som dette, danner grundlag for et vellykket tilsyn fremadrettet og understøtter samarbejdet mellem forældre/værge der hjemmeunderviser og de tilsynsførende i de forskellige kommuner. Alternativ case kan læses her.